Danmarks oliefelter i Nordsøen vil give 2,5 milliarder kroner mere i statskassen om året end Finansministeriet forventer. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Organisationens undersøgelse bygger blandt andet på Det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste rapport, der udkom i onsdags. IEA forventer eksempelvis noget højere oliepriser i fremtiden end dem, Finansministeriets ud fra et mere konservativt skøn og et forsigtighedsprincip opererer med. Men her skønner ministeriet efter Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse altså alt 2,5 milliarder kroner for lavt. Et beløb, som rådet påpeger svarer til godt 10 procent af de 23 milliarder kroner, som VK-regeringen mener at Danmarks statsbudget mangler.
Dansk Industri er ifølge Børsen grundlæggende enig i, at der formentlig ligger flere penge og venter i undergrunden under Nordsøen end Finansministeriet i øjeblikket har stillet i udsigt. Men organisationen advarer mod, at lade sig friste til at øge statens udgifter på baggrund af de ekstra penge.