Dansk Fjernvarme

Solvarme godkendt i Hejnsvig trods DONG-protest

16. august 2010 | 2010

Solvarme godkendt i Hejnsvig trods DONG-protest

Politikerne i Billund Kommune har godkendt et forslag om at bygge 3700 kvadratmeter solfangere i Hejnsvig, skriver Jydske Vestkysten.

DONG har protesteret mod det CO2-venlige solvarmeprojekt. Selskabet mener, at solfangerne i Hejnsvig vil reducere DONGs gassalg med cirka 160.000 kubikmeter om året. Det vil belaste de tilbageblivende naturgaskunders økonomi og medføre stigende distributionspriser, mener DONG.

- DONG mister en indtægt, men det må de lære at leve med, lyder det fra formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune, Kim Gosvig Hansen.