DBDH (Danish Board for District Heating) har igennem længere tid plejet relationerne til Rusland, der går for at have verdens største marked for fjernvarme. Det har nu ført til en samarbejdsaftale med Rusland om fremtidigt energisamarbejde, skriver Frederiksberg Bladet.
Generaldirektør Danil Nikitin fra energikoncernen E4 Group besøgte DBDH på Frederiksberg.
E4Group ønsker at samarbejde med danske virksomheder omkring energiprojekter i Rusland. Især fjernvarme er et område med store muligheder for effektiviseringer og besparelser.
Ved et tidligere besøg i Rusland sagde Danil Nikitin, at "Danmark efter hans mening var verdensmestre i effektiv energiudnyttelse."
Fjernvarmeforsyningen i Rusland i dag er præget af stort spild i både produktion, forsyning og hos slutbrugerne.