Et lavtryk over Island banede vej for kulden, der holdes i et jerngreb af et højtryk over Rusland. Så dramatisk skitserer Jyllands Posten vintervejrets udvikling.
”Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt,” forklarer professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
”Når vinteren etablerer sig, som det er sket, er der ret stor sandsynlighed for, at kulden fortsætter,” siger han.
Vinter og forår er de mest ”sikre” årstider at spå om, og holder kulden ved januar ud, så er der stor sandsynlighed for, at det holder ved indtil april eller maj, advarer professoren.