Klimakommissionens forslag om varmepumper vil føre til heftig graveaktivitet i folks haver. Det skriver Politiken
I Energistyrelsens årlige statistik fremgår det, at der i Danmark i alt er 2,75 millioner varmeinstallationer.
14 procent af dem er oliefyr, og 15 procent er naturgasfyr, så tilsammen udgør de omkring 30 procent, det vil sige lidt over 800.000 boliger i alt.
Men Politiken har i regnestykket glemt, at 62 procent af de danske husstande i dag har fjernvarme, og at netop fjernvarme ifølge Klimakommissionen skal udbredes yderligere. Dermed er det ikke alle 800.000 husstande med oliefyr og individuel naturgas, der skal have gravet haverne til jordslangerne til jordvarmeanlæg. Langt fra endda. Klimakommissionen giver blot ikke noget tal som svar på, hvor mange der forventes at skulle have varmepumpeanlæg.
Ifølge Varmeplan Danmark 2010 drejer det sig formentlig om 500.000 husstande, som skal have varmepumper.