Fjernvarmepriserne er forskellige fra by til by og fra værk til værk. Det skriver Politiken.
Avisen har undersøgt, hvad man skal bide mærke i, når man køber ny bolig eller ønsker at flytte.
Et af punkterne er varmeudgiften, for den svinger meget. Forskellen kan let være 10.000 kroner. Som eksempel nævner Politiken Korsør og Slagelse, hvor det i Slagelse er cirka 10.000 kroner billigere end i Korsør, hvor man for et standardhus må betale cirka 20.000 kroner til varme årligt.
Det er tilmed samme fjernvarmeselskab, som udskriver regningerne, men da konditionerne for driften i to byer er forskellig, så er prisen også forskellig.
Dansk Fjernvarme peger på nogle af årsagerne til prisforskellene for Politiken. Det er blandt andet brændselstype og antallet af forbrugere i forhold til ledningsnettets størrelse.
Læs pressemeddelelsen Fjernvarmen i den grønne førertrøje om prisudviklingen i 2009.