Den midlertidige elpatronordning er blevet permanent, og det har fået flere kraftvarmeværker til at investere i patronerne, der kan gemme overskydende strøm fra vindmølleproduktion. Branchen er begejstret, men advarer mod at investere for ensidigt. Det skriver Altinget.dk.
Inden udgangen af i år vil der være etableret cirka 20 elpatronanlæg med en samlet effekt på omkring 200 MW på fjernvarmeværker landet over, forventer Dansk Fjernvarme.
De 20 nye anlæg vil ifølge Dansk Fjernvarme kunne aftage den mængde strøm, der svarer til, hvad havvindmølleparken Horns Rev 1, der er verdens største vindmøllepark, kan levere. Horns Rev 1 kan på årsbasis producere strøm svarende til 150.000 danske husstandes forbrug.
"Med den permanente afgiftsreduktion, kan det nu hænge sammen for varmeværkerne, for det betyder, at når prisen er under 10-20 øre/kWh, så kan det betale sig at bruge elpatronerne. Det er konkurrencedygtigt med den varme, man ellers ville lave på en gaskedel," siger teknisk konsulent i Dansk Fjernvarme John Tang, der er overrasket over, hvor hurtigt fjernvarmen har formået at skabe resultatet, som betyder, at man bruger miljøvenlig vindmøllestrøm i stedet for CO2-belastende naturgas.
Også Dansk Energi, el-producenternes organisation, er begejstrede.
"Jeg har ikke hørt nogen, der synes, at elpatroner er en dårlig idé. Alternativet er jo, at der vil være timer, hvor vi vil komme til at skulle producere den samme varme til en højere omkostning. Samfundsøkonomisk er det en gevaldigt god idé, så at det har en marginal indvirkning på elprisen i de få timer det drejer sig om, kommer ikke til at have nogen betydning. Det er simpelthen sund fornuft, så det er svært at være negativ," siger adm. dir. Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Formanden for tænketanken Concito, Martin Lidegaard, tager også godt imod udsigten til de mange elpatronanlæg.
"Det er overordnet set en god nyhed. Vi skal i fremtiden indpasse langt større mængder af vind i vores energisystem. Det kræver, at systemet bliver mere fleksibelt, og her spiller fjernvarmen en vigtig rolle. En af forudsætningerne er, at man kan omsætte el til varme, og her er elpatronerne vigtige," siger Martin Lidegaard, men påpeger samtidig, at investeringerne ikke må blive for ensidige.
"Det er ikke positivt, hvis der kun bliver investeret i elpatroner. Det vil være langt bedre, hvis der blev investeret i varmepumper, da man får mere end fire-fem gange så meget ud af sin elektricitet, hvis man bruger varmepumper. Elpatroner er ofte hurtigere til at varme op og ned, men varmepumper er mere energieffektive, men er måske lidt dyrere i investeringer," siger Martin Lidegaard.
Ringkøbing Fjernvarmeværk er et af de værker, der nu er i gang med at installere elpatronanlæg, fordi ordningen er blevet gjort permanent. Inden årsskiftet vil der være opsat en elpatron på 12MW, der svarer til, hvad fire-fem kæmpemøller kan producere af strøm.
"Vi tror på, at elpatroner kan give noget billigere fjernvarme i Ringkøbing, da vi i perioder kan bruge den strøm, der ellers ville være i overskud. Prisen har på flere tidspunkter været nede i nul kroner, og så er det bare den reducerede afgift, vi skal betale," siger fjernvarmeværkets direktør, Jesper Skovhus Andersen.
Han mener dog, at det er ret unaturligt at bruge elenergi til at lave fjernvarme med.
"Det er egentligt ikke særlig smart, men i en overgangsfase kan det alt andet lige være brugbart, når man nu har det her overskud af energi. Det ville dog være en bedre løsning, hvis man kom den overskydende strøm i for eksempel elbiler eller i store varmepumper, da man så kan bruge strømmen som det, den er - nemlig elenergi," siger Jesper Skovhus Andersen, der regner med, at elpatroner vil være et overgangsfænomen, som vil vare i 10-12 år.
Læs Vindmøller skal varme huse op
Læs pressemeddelelsen Fjernvarmen kan nu gemme vindmøllestrøm til dage uden blæst