Dansk Fjernvarme

Oppositionen vil bruge milliarder på klimaplan

4. maj 2010 | 2010

Oppositionen vil bruge milliarder på klimaplan

Danmark skal klare sig uden kul, olie og gas i 2050, lyder visionen fra S, SF, R og Enhedslisten, skriver Berlingske Tidende.

Der bliver tale om en gennemgribende omstilling af danskernes energiforbrug, hvis oppositionen vinder det næste folketingsvalg.


”Det er slut med at give klimadiplomatiet førsteprioritet. Nu skal vi handle og opstille konkrete mål. Regeringen har reelt ingen plan, de forsinker bare processen og har nedsat en klimakommission,” siger Helle Thorning-Schmidt (S).


Direktør Ole Krog fra DI siger, at ambitionen er god og rigtig, men at han er bekymret for, hvordan planen skal hænge sammen økonomisk, da der ikke anvises finansiering.


Klima- og energiminister Lykke Friis (V) henviser til, at regeringen ikke kommer med udmeldinger før klimakommissionens rapport fremlægges i september.