Dansk Fjernvarme

Nyt regeringsgrundlag: Biogas, elbiler og forskning i fokus

25. februar 2010 | 2010

Nyt regeringsgrundlag: Biogas, elbiler og forskning i fokus

Med regeringens nye grundlag bliver der sat fokus på energi og miljø samt uddannelse. Det skriver Ingeniøren.

Grundlaget med titlen ”Viden, vækst, velstand, velfærd” tager udgangspunkt i ti mål, der skal indfries inden år 2020. Listen over mål ser således ud:

1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande.
7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden


Der afsættes 100 millioner kroner til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op til 50 procent af al husdyrgødning i 2020 udnyttes til grøn energi, fremgår det af oplægget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde også, at man vil arbejde for at finde frem til at sætte en dato på, hvornår Danmark skal være fossilfrit samfund.