To nye ministerielle redegørelser, bestilt af energipolitikerne, åbner nu for, at elpriserne - og dermed elforbruget - kan sættes højere eller lavere, alt efter hvor meget el vindmøllerne producerer. Det skriver Ingeniøren.
Den ene redegørelse, som Energistyrelsen har være formand for, handler om den del af elprisen, som går til net-tab samt vedligeholdelse og udbygning af elnettet – og som opkræves af netselskaberne. Her anbefaler arbejdsgruppen, at netselskaberne får lov at variere tariffen over døgnet alt efter belastningen på nettet.
Ved mindre belastning - altså mindre effektforbrug i øjeblikket - mindskes nemlig både nettab og behovet for nye, dyre udbygninger af elnettet, mens øget belastning giver mere tab og udgifter til netforstærkning.
Derfor er der fornuft i at lade disse såkaldte marginale omkostninger eller besparelser afspejles i tariffen, således at forbrugerne opmuntres til at sprede forbruget.
Den anden rapport, som har Skatteministeren som afsender, og som tidligere har været omtalt her på ing.dk, handler om, hvordan elafgifterne kan ændres, så de også medvirker til at fremme brugen af mere vindkraft i elsystemet.
Denne rapport roser især en gældende ordning, hvor elafgiften nedsættes på strøm, der anvendes til opvarmning via elpatroner og varmepumper i fjernvarmesystemet og kraftvarmeværker, når vindmøllerne producerer godt, og elprisen derfor er lav.
”Det største bidrag til fleksibelt elforbrug ved lave elpriser er elpatronordningen”, som det hedder i Skatteministeriets konklusion, og ministeren foreslår derfor ordningen udvidet.
Mikael Togeby fra Ea Energianalyse finder Skatteministeriets rapport i orden ud fra de skattetekniske forudsætninger, som den er lavet under. Her skal afgifter helst ikke forvride markedet eller betyde tab af skatteindtægter.
»Jeg er helt enig i, at elpatroner og varmepumper i fjernvarme-systemer er en meget effektfuld måde at få udnyttet store mængder vindkraft på,« siger han.