Dansk Fjernvarme

Ny afgift åbner for molbotrafik

6. oktober 2010 | 2010

Ny afgift åbner for molbotrafik

En afgift og et EU-direktiv åbner vejene for tæt trafik med affald ud af landet. Samtidig skal vi importere brændsel for at fylde de forbrændingsovne, hvor affaldet ellers kunne være brugt. Det skriver Berlingske Tidende.


Titusindvis af danske lastbiler brænder hvert år benzin eller diesel af på at køre forbrændingsegnet affald til Sverige eller Tyskland, mens en lignende trafik går fra udlandet til Danmark med træflis til de forbrændingsovne, der står halvtomme, fordi vi har kørt vores eget affald over til naboerne i Sverige og Tyskland.

Billedet af en molbotrafik uden sidestykke tegnes af tre store aktører i dansk energiforsyning.

Kommunernes Landsforening, Dansk Fjernvarme og affaldssammenslutningen Renosam forudser, at Danmark fra årsskiftet vil køre omkring en halv million tons affald ud af landet hvert år. Affald, der ellers kunne bruges i danske forbrændingsanlæg til produktion af strøm og varme. Til erstatning for affald, vi kører ud af landet, skal vi i stedet i et vist omfang importere eksempelvis træflis fra de baltiske lande. De tre aktører bygger deres forudsigelse på en analyse, som konsulentfirmaet Ea Energianalyse har udarbejdet for dem.

Det er et EU-direktiv, der i kombination med en dansk afgift på forbrænding af affald, der baner vejen for den øgede trafik med brændsel.

Læs Affaldsmangel bombe under billig fjernvarme