Dansk Fjernvarme

Nu skal klubhusene i Aalborg være grønnere

27. august 2010 | 2010

Nu skal klubhusene i Aalborg være grønnere

Klubhuse, spejderhytter og foreningslokaler i Aalborg Kommune skal være mere grønne.

Den målsætning har Folkeoplysningsudvalget i Aalborg, skriver Nordjyske Stiftstidende.


Eksempelvis kunne det være tilskud til isolering af klubhuse eller til at finde et alternativ til dyr elvarme.

Udvalget har bedt byrådet om en bevilling på 400.000 kr. i fire år.


Klubhuse og foreningshuse udgør en ikke helt ubetydelig driftsudgift for kommunen.


I øjeblikket beløber den sig til 10 mio. kr. om året, og selv om der ikke er regnet på, hvor meget miljøinvesteringer kan mindske udgifterne, er Folkeoplysningsudvalget overbevist om, at der er et område, hvor en gevinst kan høstes. Både økonomisk og miljømæssigt.