I noget nær stilhed trækker det op til gigantinvesteringer i det danske fjernvarmenet på 75 milliarder kroner. Det giver masser af job – især til små og mellemstore virksomheder, skriver Erhvervsbladet.
De store byggeprojekter med trafikanlæg og supersygehuse får stor opmærksomhed i medierne, mens fjernvarmen, der er gravet ned og gemt i jorden, ikke høster samme omtale.
”Inden for 10-15 år taler vi nok om 30-40 milliarder kroner til at udbygge fjernvarmenettet, og dertil kommer vedligeholdelse og renovering for 30-35 milliarder kroner,” siger Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen.
Vel at mærke arbejde, som typisk bliver udført af VVS-firmaer og entreprenører.
Fjernvarme ventes udbygget fra at omfatte de nuværende 62 procent af de danske boliger til omkring 70 procent indenfor en tidshorisont på 10-15 år.
Læs Varmeplan Danmark-rapporten her om fjernvarmens potentiale