Dansk Fjernvarme

Lykke Friis: Ingen sikkerhed for klimapenge

27. august 2010 | 2010

Lykke Friis: Ingen sikkerhed for klimapenge

Klimaminister Lykke Friis (V) kan ikke på forhånd love penge fra globaliseringsmidlerne til energiforskning, understreger hun. Det skriver Altinget.dk, som ellers havde citeret Lykke Friis for, at energiforskningen ikke ville blive ramt i væsentlig grad.


I regeringens finanslovsforslag for 2011, der blev fremlagt tirsdag i denne uge, er der foreløbig afsat 365 mio. kr. mindre til energiforskning (EUDP-midler), end der var i 2010. Det skyldes, at eventuelle yderligere midler til energiforskningen skal hentes i globaliseringspuljen, hvis endelige fordeling først finder sted i løbet af efteråret.