Mens boligejere betaler både 3.000 og 4.000 kr. om måneden i varmeudgfiter til de såkaldte barmarksværker, skændes politikerne om, hvordan man skal komme de samme barmarksværker til undsætning. Det skriver Jyllands Posten.
VK-regeringen og Dansk Folkeparti foreslår, at de 85 mindste decentrale kraftvarmeværker frit skal kunne vælge, om de vil skifte naturgassen ud med biomasse, så de i perioder kan vælge at køre med ren varmeproduktion i stedet for kraft-varme (varme og el).
Det vil ifølge Foreningen Danske Kraftvarmeværker kunne betyde lavere varmepriser til forbrugerne i en del af de økonomisk hårdt ramte værker.
»Både flis og halm er afgiftsfrie produkter, som vil kunne medvirke til lavere varmepriser - også selv om der skal nogle investeringer til i forbindelse med omlægningen,« vurderer direktør Erik Nørregaard fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker.
Men Socialdemokraterne, SF og De Radikale mener ikke, at det frie brændselsvalg er den rigtige løsning på barmarksværkernes økonomiske problemer, og da de tre partier er med i en aftale omkring kraftvarme, som der skal være enighed om at ændre, blokerer de foreløbig for et frit brændselsvalg.
Socialdemokraternes energiordfører, Ole Hækkerup, mener, at det er for snævert blot at fokusere på et enkelt element som det frie brændselsvalg.
»Vi vil gerne se på økonomien i barmarksværkerne, for det er ubestrideligt, at der er nogle store problemer, som går ud over forbrugerne. Men vi bliver altså nødt til at kigge på det meget bredere. For det første hjælper regeringens forslag langtfra alle de kriseramte mindre kraftvarmeværker.
For det andet skal vi passe meget på, at vi ikke lokker værkerne ud i nogle investeringer, som måske alligevel ikke holder i længden,« siger han.
Dansk Fjernvarme er enig i, at de utroligt høje varmepriser hos nogle barmarksværker et stort problem for forbrugerne og de pågældende værker. En løsning kan være et friere brændselsvalg. Dette skal dog ikke ske således, at det skader helheden i energisystemet. Men en løsning kan være tilladelse til mindre biomasse-kedler.
»For hvordan ser det ud om fire år? Er der mulighed for at få integreret vindenergien mere ind i varmeforsyningen, så vi omdanner el til varme? Men først må vi finde ud af, hvad der er op og ned i værkernes økonomi,« siger Ole Hækkerup.
Det har politikerne sådan set forsøgt at finde ud af de seneste 10-15 år, og de godt 80 barmarksværker har fået op mod en halv mia. kr. i støtte. Alligevel er mange af dem forsat med varmeregninger på helt op til 40.000-60.000 kr. om året, som har gjort boligerne usælgelige flere steder i landet.