Dansk Fjernvarme

Kraftværks-blok i mølpose

29. marts 2010 | 2010

Kraftværks-blok i mølpose

1. april lukker blok 4 på Studstrupværket. Faldende elforbrug i fortrinsvis industrien gør det ikke rentabelt fortsat at have to blokke i kraft på værket, skriver Stiften.dk, Århus Stiftstidende.


Hvor man i sin tid havde elproduktion som det primære, og hvor fjernvarmen så at sige var et »biprodukt«, er man nu i den situation, at hovedformålet med værket faktisk er at producere fjernvarme.


- Økonomien på elmarkedet er ikke god for øjeblikket, så det er svært at drive de to blokke rentabelt, siger Leif Winum, som er direktør for planlægning og optimering i Dong Energy Power, om baggrunden for, at blok 4 nu sættes på standby efter mange år på fulde omdrejninger.


Tilsvarende lukning vil blive gennemført på Asnæsværket ved Kalundborg.