Dansk Fjernvarme

Klimaudvalget i Holbæk var for hurtigt ude

27. oktober 2010 | 2010

Klimaudvalget i Holbæk var for hurtigt ude

Politikerne i Holbæk Byråds klima- og miljøudvalg var lidt for hurtige på aftrækkeren, da de i marts i år vedtog som princip, at alt nybyggeri i kommunen skal leve op til kravene i den skrappe energiklasse 1, og at regnvand skal nedsives lokalt, så det ikke belaster kloaksystemet - hvis ellers jordbundsforholdene tillader det.


Udvalget har måttet trække i bremsen for at komme på omgangshøjde med lovgivningen.


Men politikerne må konstatere, at staten i juni i år har sat nye standarder for energikravene til nybyggeri med et nyt bygningsreglement, BR10 i stedet for det nuværende BR08. Det betyder, at kravene skærpes med 25 procent, og i reglementet er der kun én lavenergiklasse, som er skærpet i forhold til den tidligere klasse 1. Fra 1. januar kan der kun bygges efter det nye reglement BR10.


Noget andet er, at man med krav om lavenergibyggeri kan komme i konflikt med en effektiv udnyttelse af fjernvarme og blandt andet give køb på overskudsvarmen fra kraftvarmeværker.