Har det været svært at holde temperaturen i stuerne de sidste par dage, skyldes det ikke kun fætter frost udenfor. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Siden sidst på formiddagen nytårsdag har Fjernvarme Fyn kørt med nedsat varmeforsyning i Odense og Otterup på grund af kedellækage på Fynsværket, som er ejet af Vattenfall.
- Blok syv på Fynsværket er gået ned, så vi kører i øjeblikket, med det vi kalder centraldrift, hvor vi starter nogle lokale fjernvarmecentraler. Det kan give mindre driftsforstyrrelser hos den enkelte forbruger, forklarer ledningsmester-assistent hos Fjernvarme Fyn Preben Mortensen.