Der bliver ingen global klimaaftale før 2011, hvis der nogensinde bliver en. Det skriver Information, mens fokus mere og mere retter sig mod det næste klimatopmøde i Cancun.
”Jeg hører nu næsten hver dag ledende folk i denne proces sige, at det vil blive svært at nå en bindende aftale i Cancun. Det er bestemt også min opfattelse,” siger Yvo de Boer, der er chef for FN’s klimasekretariat. Han er i øvrigt også kommet med hård kritik af den danske ledelse af COP15.