Dansk Fjernvarme

Hedensted: Fjernvarmen annullerer afstemning og indkalder til ny generalforsamling

23. august 2010 | 2010

Hedensted: Fjernvarmen annullerer afstemning og indkalder til ny generalforsamling

Forbrugerne i Hedensted Fjernvarme skal til en ny ekstraordinær generalforsamling. Det bliver konsekvensen af den kaotiske ekstraordinære generalforsamling i sidste uge, hvor der blev råbt om svindel, og hvor bestyrelsen meddelte sin afgang, skriver Vejle Amts Folkeblad.


Bestyrelsen har dog siden ombestemt sig, og indkalder til en ny ekstraordinær generalforsamling med afstemning om det flisfyrede ORC-anlæg til ca. 70 millioner kroner, som ellers blev stemt ned.


Men den store mistillid får altså nu bestyrelsen til at gentage afstemningen for at få helt styr på formalia.

Dirigenten havde ellers erklæret afstemningen gyldig og henvist de utilfredse forbrugere til at anlægge sag, hvis man ønskede afstemningen ændret.