Høje-Taastrup: Erhvervskunder fra naturgas til fjernvarme inden årets udgang
Høje Taastrup Fjernvarme kan forøge sit varmesalg betragteligt, når et større erhvervsområde ”Helgeshøj” bliver konverteret fra naturgasforsyning til fjernvarme. Alt i alt er der 222 ejendomme i området, men selve konverteringen drejer sig om 42 nye kunder af så betragtelig størrelse, at de alene vil aftage cirka 100 TJ årligt.
Når området bliver tilsluttet fjernvarmen, vil Høje Taastrup Fjernvarmes samlede varmesalg være steget med ti procent.