Skattereformen betyder ikke bare lavere skat på arbejde. Den betyder også højere grønne afgifter, og det rammer fjernvarmeforbrugerne, der kan se frem til en regning, der vokser med 1000 kroner. Det skriver Jydske Vestkysten.
For en typisk forbruger i et 130 kvadratmeter stort hus, vil det betyde et sted mellem 500 og 1200 kroner om året, oplyser teknisk konsulent ved Dansk Fjernvarme, John Tang.
Grunden til det store prisspænd skal findes i fjernvarmeværkernes brændsler (naturgas, overskudsvarme, træpiller, træflis, biogas, halm, sol, affaldsforbrænding og olie). Mens biobrændsel som træflis, biogas og halm stort set ikke berøres, så rammer afgiftsforhøjelserne de fossile brændsler naturgas, olie og kul varmeforbrugerne ekstra hårdt.