Danmarks første kommercielle geotermiske varmeanlæg i Sønderborg fandt slet ikke de vandførende lag i undergrunden, som kortlægningen viste. Nu opfordrer fjernvarmeværkerne til at træde på bremsen, skriver Ingeniøren mandag d. 12. juli.
En ekstraregning på 25 millioner kroner har ramt det første kommercielle anlæg i Danmark, som skal hente varme op langt nede fra undergrunden og sende den ud i radiatorerne.
Ekstraregningen skyldes, at der langt fra var de lag med varmt vand til stedet i undergrunden, som fjernvarmeværket havde håbet og troet.
Da prøveboringerne endelig kom i gang, var der hverken varmt vand i 900 meters dybde eller i to kilometers dybde.
»Vi fandt det aldrig. Vi måtte opgave, da vi kom ned i 2,5 kilometers dybde, fordi riggen ikke var designet til at bore dybere,« fortæller direktør Steffen Moe, Sønderborg Fjernvarme.
Derimod fandt værket under boringerne vand i 1,2 kilometers dybde, hvor det er overraskende varmt, 48 grader. Det skyldes muligvis, at nærliggende saltformationer er med til at hæve temperaturen.
Alligevel bliver det ikke muligt at få anlægget over en kapacitet på 10 megawatt. Det er højere end værkets minimumsgrænse på seks MW, men et stykke fra forhåbningen til de dybe lag, som var helt oppe på 16 MW.
Steffen Moe, der også er formand for Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe om geotermi, forudser på baggrund af erfaringerne fra Sønderborg, at der ikke kommer mere klimavenlig varme fra undergrunden, før vilkårene for fjernvarmeselskaberne er ændret.
Fjernvarmeselskaberne er nødt til at kræve en forsikringsaftale, som lægger loft over deres udgifter eller varmeprisen, hvis en geotermisk boring viser sig at være en nitte.
»Vi må tage staten i ed, hvis det ikke kan gøres til en rimelig pris,« siger Steffen Moe.
Han opfordrer andre fjernvarmeværker til at vente med at bore efter varmt vand, til en forsikringsordning er på plads, og skønner, at det vil vare mindst et halvt år.