Det gør os syge og alligevel er vi vilde med det. Forbruget af træ i pejse og brændeovne er røget kraftigt i vejret i de senere år.
Her i januar og februar, hvor temperaturen har ligget i bund, er forbruget steget yderligere – og den udvikling skal stoppes. Det siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, til DR.
- En brændeovn udsender omkring 100 gange så mange partikler som et oliefyr, i forhold til den energimængde, man får ud af det. Sammenlignet med fjernvarme er det 200 gange så mange, siger Christian Ege.
De mange partikler kan blandt andet give kræft, og derfor mener Det Økologiske Råd, at der bør lægges afgift på brændeovne for at begrænse forureningen. Rådet afholder den 15. marts en temadag om brændefyring og alternative løsninger. Dansk Fjernvarme medvirker på temadagen med et indlæg om brug af brændeovne i fjernvarmeområder.