Dansk Fjernvarme

Fremtidens vindmøller skal flyde

15. november 2010 | 2010

Fremtidens vindmøller skal flyde

Ny forskning skal bogstavelig talt få fremtidens vindmøller til at flyde på havet. Det skriver Dagbladet Roskilde.


Risø-DTU er sammen med partnere i blandt andre USA, Frankrig, Holland og Norge gået i gang med at udvikle de nye møller. På sigt håber forskerne, at møllerne kan producere 20 megawatt per mølle, hvilket skal ses i sammenligning med dagens største havmøller, der kan levere 2-3 megawatt.


Den nye type havvindmøller åbner for, at man kan udnytte vinden på steder, hvor der er meget store dybder. Er der bare 30-60 meter til havbunden, viser de nyeste studier, at det vil være mere rentabelt med flydende møller frem for den type møller, vi kender i dag.


Forskningsprojektet skal vare de kommende fire år som først og fremmest skal bruges til at bevise, at tankerne om flydende møller kan virkeliggøres. Risø har planer om at opstille en mindre demonstrationsmølle i Roskilde Fjord som et led i forskningen.