Dansk Fjernvarme

Energibranchen kommer til at mangle ingeniører

16. september 2010 | 2010

Energibranchen kommer til at mangle ingeniører

Mangel på højtuddannet arbejdskraft, ikke mindst inden for ingeniørfagene, kan i de kommende år blive en hæmsko for danske virksomheder, der levere produkter og ydelser inden for energibranchen.


Sådan lyder advarslen fra DI Energibranchen i dagens udgave af Børsen, der henviser til virksomheder som Grundfos, Danfoss og Vestas som steder, der kan komme til at opleve problemer i fremtiden.


Energibranchen har spurgt sine medlemmer om sagen. Mens det blot er under 10 procent af dem der forventer at mangle højtuddannet på kort sigt så regner mere end 30 procent med, at de vil opleve en mangel på den rigtige arbejdskraft når de kigger lidt længere ud i fremtiden.


Problemerne med mangel på velkvalificeret arbejdskraft kan opstå som et resultat af, at branchen har en pukkel af ansatte, der er på vej på pension samtidig med, at producenterne af energiteknologi forventer stigende vækst og dermed mere travlhed i de kommen år.