Dansk Fjernvarme

Energiafgrøder skal give nye indtægter

12. juli 2010 | 2010

Energiafgrøder skal give nye indtægter

Børsen skriver i dag, at eksempelvis energiafgrøder skal være med til at give landmænd indtægter, fra de landbrugsarealer man bliver nødt til at tage ud af produktion efter en række nye miljøkrav fra planen Grøn Vækst bliver implementeret.

Fordelen ved energiafgrøder er, at de kan dyrkes uden yderligere tilførsel af kvælstof, og danske landmænd har allerede ansøgt om tilskud til at plante energipil på 1400 ha.

Fødevareminister Henrik Høegh udtaler i den forbindelse at der kommer en række lovforslag i den kommende folketingssamling, der blandt andet sikrer bedre afsætningsmuligheder for halm og pil til kraftvarmeværker, og mere støtte til at omdanne bioaffald som halm til biobrændstof samt mulighed for at afsætte biogas på naturgasnettet.