Dansk Fjernvarme

Endelig punktum for langtrukken fjernvarmesag

18. juni 2010 | 2010

Endelig punktum for langtrukken fjernvarmesag

Vrede, nordsjællandske fjernvarmekunder kan ånde lettede op, og kommunen kan tørre sveden af panden. En langtrukken sag om dyr fjernvarme i den lille by Slagslunde i Egedal Kommune har fundet sin løsning, og flere end 200 fjernvarmekunder og flere kommunale institutioner kan se frem til væsentlig billigere varme. Det skriver Dknyt.

Egedal Kommune og den multinationale fjernvarmeleverandør E.ON Danmark A/S er nemlig - efter flere måneders intense forhandlinger - nået til enighed om betingelserne for en aftale.

- Jeg er rigtig glad for, at det til sidst var muligt at nå frem til en aftale, som kunne tilfredsstille alle parter. Vi har investeret betydelige ressourcer i projektet, som sikrer en markant lavere pris på fjernvarme til borgerne og de kommunale institutioner i Slagslunde, siger borgmester Willy Eliasen (V), der håber, at aftalen kan være med til at bane vejen for lignende aftaler med E.ON i andre kommuner.