I 2009 eksporterede danske virksomheder færre vindmøller, pumper, ventiler og anden energiteknologi. Det skriver Børsen.
Den samlede energiteknologi-eksport faldt fra 65,8 mia. kr. i 2008 til 58 mia. kr.
”Krisen har virkelig været hård ved EU-landenes eksport, men vi kan også konstatere, at grøn teknologi er mindre ramt af krisen. Og det bekræfter, at Danmark virkelig har noget at byde på, og vi kan udvide vores markedsandele, hvis vi får investeret og udviklet de rette produkter,” siger klima- og energiminister Lykke Friis.