Eksperterne har gennemgået de planer, kommunerne tidligere på året sendte ind til klima- og energiminister Lykke Friis (V).
Ministeren har på grundlag af planerne oplyst til Folketinget, at 42 procent af kommunerne har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne, skriver Politiken.
- Men det er et skønmaleri. For det første er der kun tale om 42 procent af de kommuner, der har svaret Klima- og Energiministeriet, det vil sige 31 ud af 73. Og af de 31 har kun Greve udarbejdet en egentlig handlingsplan, og blot tre yderligere fastlagt indsatsområder, ansvarsfordeling, økonomi og tidsramme, siger Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi.