Et friere brændselsvalg vil kunne medvirke til at afhjælpe mange problemer for især barmarksværkerne. Men man skal ikke uden videre smide naturgassen helt på porten. Det kan være en forkert ting at gøre, siger både Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen og direktør Jørgen Abildgaard fra Pöyry til Ingeniøren.
”Vi mister den generelle kraftvarmefordel, hvor vi får mere energi ud af samme input ved samproduktion, end når vi producerer strøm og varme hver for sig. Det er altid bedre at udnytte brændslet godt,” siger Jørgen G. Jørgensen.
Det er miljøminister Troels Lund Poulsen, der i Berlingske Tidende foreslår, at man lader biomasse erstatte naturgas i varmeforsyningen. Han vil arbejde for at ændre reglerne, så de naturgasfyrede fjernvarmeværker får mulighed for at slippe naturgassen til fordel biomasse. Det kan de ikke i dag.