CO2 skal forlænge de danske oliedrømmes levetid. Det skriver Børsen.
CO2 fra danske kraftværker skulle nemlig kunne bruges til at pumpe ned i de snart tømte oliebrønde ude i Nordsøen. Derved kan endnu mere olie hentes op, mens CO2’en så kan gemmes i undergrunden.
Det er forsøg på DTU, som peger på gode muligheder for at udnytte teknologien.
Forskerne vurderer, der kan hentes 50 procent mere olie ud af de ellers udtømte brønde.