Dong Energy kommer sandsynligvis ikke på børsen før i 2011. Det vurderer analytiker Richard Birrer fra finanshuset BNP-Paribas over for nyhedsbureauet Bloomberg ifølge Børsen.
Der er da umiddelbart heller ingen planer om en børsnotering af det overvejende statsejede energiselskab. Dertil er usikkerheden på finansmarkederne for stor, mener Peter Brixen, der er chef for salg af aktiver i Finansministeriet.
»Vi udskød emissionen i 2008 grundet usikkerhed i markederne og den generelle økonomiske usikkerhed, og der er stadig markant usikkerhed efter min vurdering,« siger han.