Dansk Fjernvarme

Dansk Energi kritiserer regeringens klimapolitik

3. september 2010 | 2010

Dansk Energi kritiserer regeringens klimapolitik

På den ene side vil regeringen lave en køreplan for, hvordan Danmark gør sig fri af fossile brændsler. På den anden side afviser den at støtte et skærpet CO2-reduktionsmål på 30 procent for EU med mindre det sker som et led i en global aftale. Det hænger simpelt hen ikke sammen.


Sådan lyder kritikken fra Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, i dagens udgave af Information.


- Man kan ikke mene, at Danmark skal være ambitiøs, og Europa ikke skal være det. Det giver ingen mening, siger Lars Aagaard til avisen.


Han påpeger, at det ville være gavnligt for dansk erhvervsliv hvis den krævede hjemlige omstilling til ikke-fossile brændsler blev matchet af en tilsvarende EU-indsats.