Varmeværker har rundet solanlæg for 200 millioner kroner - og lige så mange er på trapperne. Det skriver Erhvervsbladet.
Og både areal og investeringer i solvarme forventes at blive fordoblet inden for et par år, vurderer Dansk Fjernvarme over for Erhvervsbladet.
Det betyder gravearbejde til entreprenører og tekniske tilslutninger for installatører, mens broderparten af de ventede investeringer formentlig går til de overvejende danske producenter af solvarmeanlæg.
Med anlæggene opvarmer solen væske, som bruges til at producere varmt vand til fjernvarme - og dermed mindsker solens stråler forbruget af naturgas og andre energikilder. Anlæggene bruges normalt af mindre og mellemstore varmeværker, mens værker i og omkring større byer typisk får en del af varmen fra forbrænding af affald.
Danmark er førende inden for solvarme - uden for rigets grænser eksisterer blot anlæg på 14.000 kvm, overvejende i Sverige. Fjernvarmen når i øjeblikket ud til 62 procent af boligerne i Danmark, men som tidligere omtalt af Erhvervsbladet bliver nettet udbygget for et stort milliardbeløb de kommende år, fordi det muliggør en meget miljøvenlig varmeforsyning.
Se også 100.000 kvadratmeter solvarme på DR Online.
Læs pressemeddelelsen Danmark runder 100.000 kvadratmeter storskala solvarmeanlæg