Dansk Fjernvarme

DI: Afgifter skyld i lav udnyttelse af overskudsvarme

8. juni 2010 | 2010

DI: Afgifter skyld i lav udnyttelse af overskudsvarme

Det er afgifterne skyld. Sådan konkluderer Dansk Industri på baggrund af en rapport fra Energistyrelsen, som slår fast, at der er et stort uforbrugt potentiale for overskudsvarme rundt danske virksomheder. Det fortæller DR1 TV-Avisen.

Mindst 70 virksomheder vil umiddelbart kunne kobles på fjernvarmenet og levere overskudsvarme, som direkte vil fortrænge andet brændsel.


Se indslaget på www.dr.dk under Nyheder, TV-Avisen klokken 21.00 mandag.



Dansk Fjernvarme er ikke enig med DI i, at det udelukkende er afgifterne på 32,5 procent, som er årsagen til, at virksomhederne ikke bruger muligheden for at nyttiggøre overskudsvarmen. Det handler i meget vid omfang om, at virksomhederne ikke er opmærksomme på muligheden, og så bør virksomhederne nok tage egen investeringshorisont op til overvejelse. I indslaget i TV-Avisen siger KMC i Brande nej til en investering, der har en tilbagebetalingstid på 6 år og kalder det uinteressant.

Men hvilke investeringer kan virksomheder lave, som kan sikre en tilsvarende sikkerhed som at blive koblet på fjernvarmen, spørger Dansk Fjernvarme?



Læs mere fra Temadag om overskudsvarme den 27. april her.

Læs artiklen Store mængder overskudsvarme går til spilde fra Fjernvarmen nr. 6/2010.