Bud på Anholt havmøllepark
Fristen for bud på etablering af Anholt Havmøllepark på 400 MW udløb igår klokke 14.00.
Energistyrelsen har modtaget et bud. DONG Energy A/S har offentliggjort, at selskabet har indgivet et bindende bud på opførelse af havmølleparken ved Anholt. Energistyrelsen er nu ved at gennemgå tilbuddet med henblik på en vurdering af, om buddet er konditionsmæssigt, d.v.s. om buddet opfylder kravene i udbudsmaterialet .