Dansk Fjernvarme

Affaldsmangel bombe under billig fjernvarme

1. oktober 2010 | 2010

Affaldsmangel bombe under billig fjernvarme

Danske fjernvarmeanlæg kan blive tvunget til at købe dyrt biobrændsel, fordi virksomheder fra december kan sende deres brandbare affald til udlandet i stedet for at lade det forbrænde i Danmark, skriver Børsen.


For virksomhederne betyder eksport, at der kan spares afgiftskroner. For fjernvarmeforbrugerne betyder det, at der skal omstilles til et andet brændsel, som er dyrere.

Renosams analyser viser, at op til 30 procent af affaldet vil blive eksporteret til udenlandske forbrændinger.


”Det siger sig selv, at det er dyrere, at det er dyrere, at vi skal indkøbe biomasse, end når vi får penge for at modtage affald,” siger direktør Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.


Hele problematikken handler om, at nye EU-regler har til hensigt at sikre den mest effektive forbrænding.


”Problemet er, at affaldet bliver sendt andre steder hen på grund af afgiftsforskelle, og det har ikke noget med effektivitet at gøre, siger Jørgen G. Jørgensen.


Dansk Fjernvarme, Renosam og KL har i fællesskab skrevet til regeringen for at få fjernet afgifterne på affald.