Mere end 3000 besøgende brugte lørdagen i selskab med deres affald. Amagerforbrænding slog portene op til jubilæumsfest for alle, der ville se energianlægget og lære nyt om, hvordan deres affald kan gøre en stor forskel for miljøet. Det oplyser Netavisen Sjælland.
Til daglig vejer Amagerforbrændings store vægt skraldevogne, men denne lørdag var affaldet skiftet ud med nysgerrige gæster på vej på rundtur på det 40 år gamle energianlæg. Da dagen var omme, havde mere end 46 ton gæster været på besøg.
- Affaldsforbrænding og genbrug er en del af fremtidens løsning for energisektoren. I dag har mere end 3.000 borgere fra hele Hovedstadsområdet har oplevet, hvordan vi omdanner til affald til godt genbrug og grøn energi, fortælle direktør Ulla Röttger.
Energianlægget på Amager brændte det første læs affald i 1970. Siden da er mere end 12 millioner ton blevet forvandlet til grøn energi på anlægget, som i dag både producerer fjernvarme, el og damp.