En del af Aabenraas nuværende beskæftigelsesproblemer kan løses ved at satse på at etablere biogasanlæg i kommunen, skriver Jydske Vestkysten.
Det er formanden for fagforbundet 3F’s lokale afdeling i Aabenraa, Kim Brandt, som peger på, at et biogasanlæg kan skabe flere hundrede arbejdspladser.
– Vi står over for nogle udfordringer, som vi skal løfte i flok. Vi vil i samarbejde med landbruget og erhvervslivet gerne tage hul på debatten om, hvilke enorme fordele, der er ved en række grønne satsninger, siger Kim Brandt.
Biogasanlæg virker på den måde, at der omdannes blandt andet gylle fra landbruget til co2-neutral energi, og derfor kan etablering af anlæg være en særlig håndsrækning til landbruget.
Etableringen af et anlæg vil medføre give 180 nye job i byggeperioden. Derudover vil den kommende drift medføre op mod 20 varige job per etableret anlæg, viser beregninger fra Energistyrelsen.
Læs
Landmand og varmeværk samarbejder om biogas