Med et forhøjet skattefradrag håber VK-regeringen at få flere danskere til at sætte penge i vedvarende energikilder som vindmøller, biogas- eller solcelleanlæg. Det skriver Børsen.
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) lægger op til at forhøje det nuværende skattefradrag for investeringer i vindmølleandele fra 3000 kr. til 7000 kr., samtidig med at fradraget skal udbredes til andre vedvarende energiformer.
Det fremgår af et udkast til lovforslag, han har sendt i høring, og som er nævnt i regeringens nye lovprogram.
»Det forøgede fradrag vil have en positiv betydning og vil gøre det mere attraktivt at købe en eller to vindmølleandele og få bredt ejerskabet til andelene ud. Det gør det nemmere for den enkelte borger at være med, og på en ikke så bureaukratisk måde,« siger økonom Sune Strøm fra Vindmølleindustrien