Brugte kaffefiltre, rådne tomater og afgnavede kyllingeskrog ryger i en pose for sig, som bæres ud i en separat skraldespand.
I næsten en tredjedel af de danske kommuner gør borgerne sig umage for at sortere det biologiske affald fra husholdningen for sig. Alt sammen i den tro, at de gør miljøet en tjeneste.
Men ifølge en af Danmarks førende eksperter i affaldshåndtering, professor Thomas Højlund Christensen på DTU Miljø, er den miljømæssige gevinst stort set ubetydelig i forhold til den almindelige forbrænding af husholdningsaffald. Det skriver 24timer.