Dansk Fjernvarme

Vismænd dumper grøn afgiftspakke

5. marts 2009 | 2009

Vismænd dumper grøn afgiftspakke

Vismændene dumper den skatteaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået. Den er langt fra god nok, vurderer de, skriver Børsen.

Miljøeffekten er forsvindende lille, og de grønne afgifter udgør dermed en unødig belastning for dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne, peger vismændene  på i den miljøøkonomiske rapport.

Formanden for DØRS, overvismand Peter Birch Sørensen er meget skarp i sin kritik.

"Det ser ud til, at det primære mål med de nye afgifter i skatteaftalen har været at opnå nye indtægter til statskassen," siger han. Rapporten peger ifølge overvismanden på andre mere hensigtmæssige måder at opnå dette på.