Dansk Fjernvarme

Thisted, Nyborg og København indstillet til fjernvarmepris

30. oktober 2009 | 2009

Thisted, Nyborg og København indstillet til fjernvarmepris

Thisted er blandt de 27 nominerede fjernvarmebyer til den internationale pris Global District Energy Award 2009, som uddeles på tirsdag eftermiddag på Scandic Hotel Copenhagen.

Det er første gang, prisen uddeles, og den er delt op i fire størrelseskategorier for fjernvarmeanlæggene. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.


Af andre nominerede byer nævnes i Danmark København og Nyborg samt ude i verden bl.a. Barcelona, Göteborg, Helsingfors, Krakow, Jiamusi (Kina), Montpellier, Wien og Prag.

Prisoverrækkelsen sker i forbindelse med, at det internationale fjernvarmetopmøde i år holdes i København i dagene 2.-4. november, og det er Internationalt Energi Agentur (IEA), der udpeger de byer, som er berettiget til at få hæderen. Blandt kriterierne er, at byerne går foran på energiområdet.