Så er det for sent at indsende ansøgning til renoveringspuljen. Der er nemlig kommet så mange ansøgninger, at Erhvervs- og Byggestyrelsen nu har lukket for yderligere ansøgninger. Det skriver Ekstra Bladet.
Styrelsen oplyser, at der er modtaget omkring 117.000 ansøgninger, mens der endnu kun er behandlet omkring 36.000. Her af har 26.000 fået tilsagn. Der behandles omkring 3000 ansøgninger om dagen, og derfor forventer man at være færdige med sagsbehandlingen i løbet af juni.