Dansk Fjernvarme

Professor: Lad bare CO2-rensning dø - hurtigt og stille

3. september 2009 | 2009

Professor: Lad bare CO2-rensning dø - hurtigt og stille

Elselskabernes tilbagetog fra milliardinvesteringer i at rense CO2 fra kraftværkernes røg (Carbon Capture and Storage CCS) er en lykkelig begivenhed, mener energiprofessor Henrik Lund. Pengene kan bruges bedre på andre vedvarende teknologier. Det skriver Ingeniøren.


Det er uigennemtænkt at satse mange milliarder kroner på CCS, når der findes mere energivenlige alternativer lige uden for døren, peger Henrik Lund på.


»CCS øger brændselsforbruget, det skaber større pres på forsyningssikkerheden og holder de rigtige løsninger ude. Teknologien er først til rådighed på meget lang sigt, mens vi i morgen kunne bruge penge på at isolere bygninger, udbygge med eksempelvis vindkraft, kraftvarme og biogas. De mange milliarder kroner, der anvendes på CCS-projekter, kan gøre langt mere gavn andre steder,« siger Henrik Lund.