Dansk Fjernvarme

Ny forsinkelse af verdens største biogas-anlæg

30. juli 2009 | 2009

Ny forsinkelse af verdens største biogas-anlæg

Verdens største biogas-anlæg Måbjerg Bioenergy ved Holstebro er stødt på nye forsinkelser. Det skriver Børsen.


Forsinkelsen skyldes, at udbudsrunden afslørede, at den budgetterede pris ikke slår til. Den var på 200 millioner kroner, men det laveste bud lå på 220 millioner kroner for opførelsen af værket.


Derfor forventes byggeriet først at gå i gang til februar eller marts. Den oprindelige plan var at gå i gang i august.

Efter planen skal Måbjerg Bioenergy levere biogas til fjernvarmeværkerne i Holstebro, Struer og Vinderup. Cirka 200 landmænd skal levere gyllen.