Dansk Fjernvarme

Ny aftale sætter turbo på energibesparelser

20. november 2009 | 2009

Ny aftale sætter turbo på energibesparelser

Virksomheder og private boligejere skal i 2010 dele en ekstraregning på 847 millioner kroner for en ny offensiv energispareindsats. Det skriver Børsen.


I dag fredag underskriver klima- og energiminister Connie Hedegaard og topfolk fra energibranchen, blandt andet Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro, en energispareaftale.


”Det er utroligt vigtigt, at vi bliver bedre til at bruge energien effektivt, hvis vi i fremtiden skal sikre en lavere CO2-udledning og en sikker energiforsyning,” siger Connie Hedegaard.