Kun 2000 ansøgere har hidtil fået svar fra renoveringspuljen om støtte til boligforbedringer og eksempelvis fjernvarme installationer. Det skriver Berlingske Tidende.
På ti dage har Erhvervs- og Byggestyrelsen kun fået sagsbehandlet omkring 2000 sager, hvilket langt fra er alle – de omkring 100.000 ansøgninger, som hidtil er tikket ind.
Det betyder, at håndværkerne står og tripper for at komme i gang, fordi folk ikke kan melde klar til at gå i gang med projekterne. Derfor har man endnu ikke opnået det, som egentligt var hensigten, nemlig et boost til byggebranchen.