Landmændene har op mod en million tons halm liggende på markerne. Halm, som landmændene ikke har fået afsat til kraftvarmeværker, fjernvarmeværker eller andre med behov for biomasse. Det skriver Jydske Vestkysten.
Den store mængde tilsyneladende ubrugelige halm skyldes blandt andet en virkelig god høst i år, samt at landmændene ikke har fået indgået kontrakter med de mulige aftagere. Landmændene har klaget deres nød til Folketingets energiudvalg.